
Indlæser
Torsdag d. 22. august 2024 kl. 10:00 til 12:00
Torsdag d. 15. august 2024 kl. 16:00
Søllerød Kirke, P-Plads ved Sognegården,
Søllerødvej 13,
2840 Holte
Søllerød Kirke, P-Plads ved Sognegården
Søllerødvej 13
2840 Holte
Søllerød har eksisteret lige siden Sølve lavede en rydning i skoven. Deraf navnet Søllerød, Sølves rydning. Det var langt tilbage i middelalderen, og det blev vist ikke til så meget mere. Det var ikke praktisk at have landbrug på en bakketop, der var simpelthen for langt efter vand. Men på grund af hulvejen mellem Søllerød og Øverød har Søllerød været et kendt trafikalt nord-syd gennemgangsted helt frem til etablering af Kongevejen over Geels Bakke.
På turen rundt om gadekæret ser vi på kirken, kroen, slottet, Carlsminde og Mothsgården.
Kirken
Kirken fra 1175 rummer mange spændende historier. Den oprindelige del af sten fra Stevns udgør stadig den centrale del af kirken. Måske skulle den have ligget i Nærum? Både ude og inde rummer den minder om historiens gang, og den har været helt central for livet i Søllerød i de første mange hundrede år.
Kroen
Vi fortsætter til Søllerød kro. Kroen – dvs. præsten og præstekonen - fik kongelig bevilling til at drive kro på stedet i 1677.
Nu er Søllerød Kro en restaurant i verdensklasse. Sådan har det ikke altid været.
Slottet
Oprindeligt Søllerød gård, en efter tidernes forhold imponerende stor gård, bygget af General Admiral Frederik Danneskiold-Samsøe. To etager høj, 97 alen lang og med udsigt helt til Køge Bugt.
Carlsminde
I dag måske mest kendt som hovedkvarter for partiet Venstre, men for 100 år siden residens for flere prominente personer med hver sin historie. Vi besøger i denne sammenhæng staldene til venstre for hovedbygningen. Maghoni staldene står næsten uberørte og har huset ikke mindre end tre Derby vindere.
Mothsgården
Mothsgården er mest kendt i kraft af Mathias Moth, en af kongens nærmeste rådgivere – og som den, der skabte den første danske ordbog ved systematisk at registrere ord i mere end 20 år.
Der sluttes af med kaffe på Mothsgaarden museum eller en sodavand hos Venstre, afhængig af, hvad der kan lade sig gøre på dagen.
Deltagerpris indeholder billet til Mothsgaarden museum, og det anbefales af gå en tur igennem dette vidunderlige lille museum, inden man drager videre. Der er blandt andet en levendegjort fortælling om Moths arbejde med den første danske ordbog, så her kan du blive klogere på ord som fiært og grine-fitte.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto